Formidlingskompetencer

Formidlingskompetencer er geniale! Men hvad er de?

Hvis du har læst mine tidligere indlæg, vil du vide, at jeg altid arbejder projektorienteret med mine elever. Hver enkelt elev har næsten 100% frihed til at bestemme:

1.         Hvad han/hun vil lave.

2.         Hvorfor.

3.         Hvordan.

4.         Hvem han/hun vil arbejde.

Det eneste, eleven skal, er at kunne overbevise mig om, at han/hun vil lære engelsk ved hjælp af projektet.

Et projektforløb varer typisk 5 til 6 uger og efterfølges af 1 til 2 uger, hvor eleverne fremlægger for hinanden. At eleverne fremlægger for klassen, er et ufravigeligt krav.

Dagen lang siger jeg: ”Husk at skrive i din logbog, hvad du har lært”. (Logbogen og brugen af den har jeg fortalt om i tidligere indlæg https://www.folkeskolen.dk/558504/uden-logboeger-duer-det-ikke).

Fokus skal til hver en tid være på elevernes læring – alt andet er ligegyldigt. Og det er så her, at formidlingskompetencer er overordentlig relevante. De er udviklet i samarbejde med min kollega, Birger Rud Kristiansen.

Hvor logbogen er et værktøj til den enkelte elev til at reflektere over sin egen læring, er formidlingskompetencer med til at løfte deres blik over på deres klassekammerater. Med formidlingskompetencer er eleven tvunget til at forholde sig til, hvordan hans/hendes arbejde bidrager til klassens læring.

Birger og jeg har defineret 9 punkter til formidlingskompetencer:

1.       Hvad er formålet med fremlæggelsen?

2.       Svære ord forklares først.

3.       Hvem er modtageren?

4.       Hvad skal modtagerne lære?

5.       Hvilke medier passer til formidlingen?

6.       Er der nogle gode virkemidler?

7.       Hvad har jeg lært selv?

8.       Hvordan evaluerer jeg, at mit budskab er blevet formidlet?

9.       Hvor gemmer vi produktet og deler det?

Her gennemgår jeg dem enkeltvis:

1.    Hvad er formålet med fremlæggelsen?

Målet er at sikre, at eleven eller gruppen ikke bare har lavet ”lektier”, altså lavet en opgave, fordi de skulle. De skal ved fremlæggelsen – og mens de planlægger fremlæggelsen – have et mål med at vise deres projekt til klassen.

2.    Svære ord forklares først.

Eleven/gruppen er tvunget til at reflektere over deres stof og gøre det nemt tilgængeligt for deres publikum. På denne måde er de også tvunget til at reflektere over deres læring.

3.    Hvem er modtageren?

Modtageren er selvfølgelig klassen, men det er også læreren og sommetider besøgende udefra, og eleven/gruppen skal levere noget, der giver mening for modtageren. Igen tvinger det eleven/gruppen til at reflektere over deres stof.

4.    Hvad skal modtagerne lære?

Eleven/gruppen skal have et klart defineret læringsmål for tilhørerne.

5.    Hvilke medier passer til formidlingen?

Skal de bruge PowerPoint, Prezi, film, drama …? Og hvorfor?

6.    Er der nogle gode virkemidler?

Skal man bruge musik, filmklip eller smagsprøver?

7.    Hvad har jeg lært selv?

Fokus er igen på læring, og hver enkelt elev i gruppen skal kunne fortælle, hvad han/hun har lært. På den måde bliver læringen offentlig, og eleverne deler deres læring med hinanden.

8.    Hvordan evaluerer jeg, at mit budskab er blevet formidlet?

Dette har ført til mange ”Kahoots” (kahoot.it) og involvering af hele klassen i en evaluering af klassens læring.

9.    Hvor gemmer vi produktet og deler det?

Jeg har mødt mange elever igennem de sidste år, som fortæller, at de selvfølgelig har gemt deres arbejde. Når jeg spørger ”hvor?”, kan svarene være ”på min Mac” eller ”i Office 365”, med den konsekvens, at de nogle uger senere ikke kan finde produktet. Og hos mig er det tit, at jeg eller eleverne gerne vil kigge på tidligere projekter som led i et nyt projekt. Derfor er er vigtigt, at de har et pålideligt og gennemskueligt system til opbevaring af deres projekter.

Formidlingskompetencer er ikke noget revolutionerende nyt, men de er et nyttigt værktøj (og supplement til logbøgerne) til at fremme refleksion hos eleverne.