Formidlingskompetencer

Formidlingskompetencer er geniale! Men hvad er de?

Hvis du har læst mine tidligere indlæg, vil du vide, at jeg altid arbejder projektorienteret med mine elever. Hver enkelt elev har næsten 100% frihed til at bestemme:

1.         Hvad han/hun vil lave.

2.         Hvorfor.

3.         Hvordan.

4.         Hvem han/hun vil arbejde.

Det eneste, eleven skal, er at kunne overbevise mig om, at han/hun vil lære engelsk ved hjælp af projektet.

Et projektforløb varer typisk 5 til 6 uger og efterfølges af 1 til 2 uger, hvor eleverne fremlægger for hinanden. At eleverne fremlægger for klassen, er et ufravigeligt krav.

Dagen lang siger jeg: ”Husk at skrive i din logbog, hvad du har lært”. (Logbogen og brugen af den har jeg fortalt om i tidligere indlæg https://www.folkeskolen.dk/558504/uden-logboeger-duer-det-ikke).

Fokus skal til hver en tid være på elevernes læring – alt andet er ligegyldigt. Og det er så her, at formidlingskompetencer er overordentlig relevante. De er udviklet i samarbejde med min kollega, Birger Rud Kristiansen.

Hvor logbogen er et værktøj til den enkelte elev til at reflektere over sin egen læring, er formidlingskompetencer med til at løfte deres blik over på deres klassekammerater. Med formidlingskompetencer er eleven tvunget til at forholde sig til, hvordan hans/hendes arbejde bidrager til klassens læring.

Birger og jeg har defineret 9 punkter til formidlingskompetencer:

1.       Hvad er formålet med fremlæggelsen?

2.       Svære ord forklares først.

3.       Hvem er modtageren?

4.       Hvad skal modtagerne lære?

5.       Hvilke medier passer til formidlingen?

6.       Er der nogle gode virkemidler?

7.       Hvad har jeg lært selv?

8.       Hvordan evaluerer jeg, at mit budskab er blevet formidlet?

9.       Hvor gemmer vi produktet og deler det?

Her gennemgår jeg dem enkeltvis:

1.    Hvad er formålet med fremlæggelsen?

Målet er at sikre, at eleven eller gruppen ikke bare har lavet ”lektier”, altså lavet en opgave, fordi de skulle. De skal ved fremlæggelsen – og mens de planlægger fremlæggelsen – have et mål med at vise deres projekt til klassen.

2.    Svære ord forklares først.

Eleven/gruppen er tvunget til at reflektere over deres stof og gøre det nemt tilgængeligt for deres publikum. På denne måde er de også tvunget til at reflektere over deres læring.

3.    Hvem er modtageren?

Modtageren er selvfølgelig klassen, men det er også læreren og sommetider besøgende udefra, og eleven/gruppen skal levere noget, der giver mening for modtageren. Igen tvinger det eleven/gruppen til at reflektere over deres stof.

4.    Hvad skal modtagerne lære?

Eleven/gruppen skal have et klart defineret læringsmål for tilhørerne.

5.    Hvilke medier passer til formidlingen?

Skal de bruge PowerPoint, Prezi, film, drama …? Og hvorfor?

6.    Er der nogle gode virkemidler?

Skal man bruge musik, filmklip eller smagsprøver?

7.    Hvad har jeg lært selv?

Fokus er igen på læring, og hver enkelt elev i gruppen skal kunne fortælle, hvad han/hun har lært. På den måde bliver læringen offentlig, og eleverne deler deres læring med hinanden.

8.    Hvordan evaluerer jeg, at mit budskab er blevet formidlet?

Dette har ført til mange ”Kahoots” (kahoot.it) og involvering af hele klassen i en evaluering af klassens læring.

9.    Hvor gemmer vi produktet og deler det?

Jeg har mødt mange elever igennem de sidste år, som fortæller, at de selvfølgelig har gemt deres arbejde. Når jeg spørger ”hvor?”, kan svarene være ”på min Mac” eller ”i Office 365”, med den konsekvens, at de nogle uger senere ikke kan finde produktet. Og hos mig er det tit, at jeg eller eleverne gerne vil kigge på tidligere projekter som led i et nyt projekt. Derfor er er vigtigt, at de har et pålideligt og gennemskueligt system til opbevaring af deres projekter.

Formidlingskompetencer er ikke noget revolutionerende nyt, men de er et nyttigt værktøj (og supplement til logbøgerne) til at fremme refleksion hos eleverne.

Forældrekommunikation

Jeg arbejder på en privatskole i Ishøj. Ingen tvivl om, at det har sine fordele at være ansat på en privatskole, men en af de ulemper, vi har – og som også flere og flere lærere i folkeskolen oplever – er, at vi møder mange forældre, som ikke alene har en mening om, hvordan vi skal undervise deres barn; de vil også gerne bestemme, hvordan deres barn skal undervises. De færreste mennesker blander sig i mekanikerens arbejde på deres bil, men flere og flere mener, at de har større forstand på pædagogik og didaktik end os, de professionelle og uddannede lærere.

Men der er også samfundsmæssigt meget pres på forældre. Vi ønsker alle sammen, at vores barn skal klare sig bedst muligt. De fleste forældrehenvendelser bunder mere i en bekymring for deres barn end i en decideret kritik af lærerens gøren og laden.

Kort før skolehjemsamtalerne i november prøver jeg altid at sende en slags ”statusrapport” over, hvad vi har lavet i engelsk, og hvordan de første måneder af skoleåret er gået. Jeg gør det dels for min egen skyld, men også i høj grad for at berolige forældrene. I min statusrapport gør jeg det tydeligt, at jeg har styr på det, jeg laver, at jeg har overblikket, og at jeg vil deres børn det godt.

Resultatet er, at jeg får meget stærk opbakning fra forældrene, fordi de føler sig trygge.

Her er et eksempel på min status til forældrene i en af mine 8 klasser.

---------------------------------------------------------------------------

8b

Vi er cirka en tredjedel igennem skoleåret, og det er tid til at gøre status.

8b Jeg er så glad for at have klassen tilbage. 8b har et vanvittigt højt fagligt niveau. Kvaliteten af deres arbejde og ikke mindst deres logbøger i engelsk er usædvanlig højt.

I næste uge skal de fremlægge projekter om følgende emner:

·       Writing the first chapters of their first novel

·       Elon Musk

·       Eminem

·       Human Rights

·       Plastic surgery

·       E-sports

·       Ryan Reynolds

·       Conor McGregor

·       Reading TJ and the cup run

·       Wilsonator

·       Frank Ocean

·       India

·       Post Malone

I september var emnerne:

·       Princess Diane

·       Jaycee Lee Dugard

·       Sideman

·       Nash tackle

·       Fitz (Youtuber)

·       The death of XXX tentacion

·       Harry Kane

·       Microsoft

·       Marilyn Monroe

·       Twilight

·       Ender's Game

·       Reading the 100

Niveauet var generelt meget højt. Projekterne var interessante, eleverne var engagerede, og det sproglige niveau meget fint. Jeg lærer meget om, hvad der rører sig i ungdomskultur og om nicheemner, og eleverne arbejder med emner, som er interessante for deres peergruppe. Det betyder, at engelsk bliver brugt i en konstruktiv og personligt relevant kontekst, hvilket er med til at motivere og styrke elevernes læring.

I næste uge deltager vi også i DM i Fagene i faget engelsk. Det er første gang, at engelsk er med i konkurrencen. Vi deltager selvfølgelig for at vinde. Om vi er i stand til det, vil tiden vise. Da engelsk aldrig har været med før, er der ikke eksempler fra tidligere år, som man kan forberede sig på. Så det bliver spændende, fordi vi ikke aner, hvad ”testen” går ud på.

Klassen har skrevet én stil indtil videre, og i denne uge vil vi aftale det næste stileemne. Stileskrivning er en del af den skriftlige prøve i engelsk, og vi har fokus ikke bare på skriftlig korrekthed, men også på kreativ skrivning. At være både korrekt og kreativ kræver et stort ordforråd, en fornemmelse for sproget og fokus på korrektheden. Disse tre færdigheder trænes godt ved frilæsning, som jeg bruger meget krudt på. Næsten alle timer starter med ca. 15 minutters frilæsning. Det er, fordi jeg gerne vil støtte elevernes læsning derhjemme. Det giver mig også mulighed for at snakke med eleverne om deres valg af bøger og for at finde titler, som kunne interessere den enkelte elev.

I oktober var vi i teatret og så et engelsk stykke, ”The Woman in Black”, udført af en engelsk teatergruppe. Jeg tror, at det var en meget sjov oplevelse for samtlige elever. De skreg! J Og stemningen var helt i top bagefter på vejen tilbage til Ishøj.

8b I uge 41 havde vi besøg af to lærere fra Østrig, som gerne ville se elevautonomi i praksis. På samme tid havde vi besøg af en tysk fotograf fra Stuttgart, som var kommet for at tage fotos til en artikel, som jeg har skrevet til et tysk magasin. Artiklen bliver offentliggjort i midten af november.

I december får vi fornemt besøg af den tidligere FBI-agent James Fitzgerald. Han vil holde et oplæg om sin tid i FBI. Kontakten til James Fitzgerald kom i stand, da en elev fra sidste års 8. klasse var i gang med at lave et projekt om Unabomberen, en amerikansk universitetslektor i fysik, som sendte bomber til universiteter og flyselskaber (UNiversity and Airlines = UNAbomber). Manden blev efter 17 års efterforskning fanget af James Fitzgerald, som i mellemtiden havde opfundet ”forensisk lingvistik” (dvs. man bruger forbryderens sprog fra trusselsbreve osv. til at afsløre vedkommende).

Besøget har fået en del mere opmærksomhed, end jeg havde forestillet mig (se f.eks. her: https://www.tv2lorry.dk/artikel/14-aarig-elev-tog-kontakt-til-kendt-fbi-agent-nu-kommer-han-til-ishoej?fbclid=IwAR3odTN4Za9EWXJN4hMsOPcEszBk9s7su5vWqJpMocw195YD3pAgIfzsbXw). Så vidt jeg ved, kommer TV Lorry, TV Ishøj og Ekstra Bladet til oplægget den 14. december. TV Ishøj var på skolen i går for at lave interviews med eleven og mig (https://youtu.be/q6SfhrLzA5E). Så det er noget af et kup, vi har gjort, og det er et bevis på, at det kan give nogle meget spændende resultater, når eleverne i forbindelse med deres projekter rækker ud til ukendte, men interessante personer i engelsktalende lande. Lige nu er der flere elever i 7a og 9a, som har fået kontakt til personer, der giver input til deres projekter. I 9a er der en gruppe, som arbejder med emnet ”School shootings i USA”. De har skrevet med en mor, som mistede sin datter i en ”school shooting”, men som forsvarer retten til at købe og eje våben. Det har givet mange spændende overvejelser.

Både 8a og 8b har nu fået en international penneven. Vi samarbejder med en skole i Finland. Alle vores elever har hver fået et brev fra en 14-årig skoleelev i Finland, og de har også alle sammen skrevet deres svar. Det er påfaldende, at vores elevers engelskkundskaber er væsentlig bedre end finnernes. Man hører meget om, hvor godt det finske skolesystem er, men de samfundsnormer og den eksponering for engelsk, som vores elever møder, betyder, at vores elever er dygtigere i engelsk.

Lærerevaluering

I dag bad jeg klassen evaluere deres engelsklærer (mig). De skulle svare på 14 spørgsmål om min undervisning. (I kan se spørgsmålene på elevernes computer under teams.) Svarene var meget positive, og det lader til, at de er tilfredse og trygge og synes, at de lærer meget i timerne.

Læsning og logbøger

Læsning og logbøger er de to værktøjer, der bedst styrker elevernes læring. Jeg giver sjældent lektier for, men jeg beder eleverne om at læse derhjemme og skrive om deres læring, deres læsning og deres projektarbejde derhjemme (og i skolen). Jeg synes ikke, at I forældre skal have skænderier med jeres børn om frilæsning og logbøger, men I må meget gerne rose dem, når de læser/skriver. Jeg synes, at I alle burde prøve at læse jeres barns logbog – det giver jer et meget godt indblik i, hvad det er, de arbejder med i engelsk, og hvad deres sproglig niveau er.

Tusind tak for jeres støtte og opbakning. 8b er dejlig klasse, som formår at overraske og begejstre mig. Ros til jer forældre for de kompetente unge mennesker, som I sender i skole.

Hilsen

Frank

---------------------------------------------------------------------------

Men tager det ikke lang tid at lave sådan en statusrapport? Det tager mig to-tre timer at sætte sådan en status sammen. Jeg har fem klasser, som jeg underviser i engelsk, og jeg bruger rapporten i alle fem klasser med nogle små ændringer til de enkelte klasser. Så i første omgang tager det mig to-tre timer, og de efterfølgende tager kun 20-30 minutter, da der er meget, der kan genbruges. Så totalt taler vi om en investering på ca. 5 timer, hvilket er givet godt ud, når man ser, hvor meget jeg får tilbage på goodwillkontoen.

Behovet for at berolige forældrene er måske lidt større for mig end for de fleste lærere, idet jeg praktiserer elevautonomi, hvor eleverne har meget selvbestemmelse i timerne og i forhold til, hvordan de skal/vil lære engelsk. Men jeg er sikker på, at alle lærere kan bruge den ekstra styrke, respekt og opbakning fra forældrene, som en sådan status giver.

Elevautonomi – hvad siger eleverne?

Hvis du har læst min blog før, så vil du vide, at jeg brænder for elevautonomi. Det vil sige, at jeg giver eleverne maksimal indflydelse på, hvordan de vil lære engelsk.

Så i mine timer bestemmer eleverne selv (dog i samarbejde med mig):

·       Hvordan de vil lære engelsk

·       Hvad de vil arbejde med

·       Med hvem de vil arbejde

– og de evaluerer og dokumenterer selv deres læring.

Jeg syntes engang, at det var en vanvittig ”undervisningsform”, men en diplomuddannelse for ca. 12 år siden med masser af forskning i egen praksis ændrede min opfattelse.

I august 2017 overtog jeg en 8. klasse. I årets allersidste lektion bad jeg dem om at evaluere elevautonomi, og nedenfor kan I læse elevernes svar. Jeg fortalte eleverne, at formålet var give dem mulighed for at evaluere engelskundervisningen, og at jeg helt oprigtigt var åben for at ændre formen, hvis de syntes, at det ville være en god ide.

Jeg stillede i alt fire spørgsmål. (Denne blog omhandler kun elevernes svar til spørgsmål nummer 1). Spørgsmålene var:

1.      Did autonomy work or not work for you? Why/why not?

2.      Were logbooks good? Why/why not?

3.      Was free reading good? Why/why not?

4.      What is most important in your learning English? Autonomy or Frank?

Til hvert spørgsmål skulle de give mellem 5 og 1 point, hvor 5 var meget godt og 1 meget dårligt.

Klassen har normalt 22 elever, men tre var fraværende, og en elev havde IT-problemer, så hans svar blev ikke modtaget, så i alt fik jeg svar fra 18 elever.

·       13 elever gav autonomi 5 point.

·       4 elever gav autonomi 4 point.

·       Og en ny elev (to uger) gav 3 point.

Så gennemsnittet lå på 4,666.

Klassen er fagligt en meget differentieret klasse og blev introduceret til autonomi i deres første lektion i skoleåret 2017-18, da jeg kort fortalte, hvad det gik ud på. Når jeg kigger på min tavle (gemt i Microsoft OneNote) fra denne første lektion, kan jeg se følgende overskrifter:

“10 August 2017

Autonomy is the freedom to learn

Logbooks

Free reading

What are you doing?

Why are you doing it?

How are you doing it?

What did you learn?

What will you do now?”

Her er elevernes uredigerede svar på spørgsmål nummer 1:

Pupil 1

I LOOVED it. I came from a school with a teacher who always would give us homework and we would always be sitting dying in the lessons but the independens in this form of teaching has really opened up my look of what english and school should be like.

Pupil 2

I think it worked very well. I liked that we could choose the topics that we liked and write about them, because it is a lot more easier and more fun to make a project about something that interests you, instead of writing about something you really don't like or think is boring, because then the project doesn't get good.

Pupil 3

I really liked that you could work with what interest you. It was good that you could have some fun when you were doing your projects. I liked that I worked with some different people that I normally don’t choose every day in school.

It was with a smile I was ready for Franks lessons because I knew that I would have some fun and learn at the same time.

Pupil 4

I absolutely loved it because, there were few restrictions so I had fun learning and I actually wanted to learn.

Pupil 5

I definitely like it, I think that this way is the best way of learning English. I think it's great working with topics that you self-picked, and that YOU can decide who you want to work with, what you want to work with, and you have a reason WHY you want to work with it.

Pupil 6

I think that it was nice that I could chose my own topics that interested me

Pupil 7

I think the autonomy worked very good for me… That's because I like the freedom to choose myself what I want to learn about instead of getting told to learn about something you don't want. The thing that makes this a 4 instead of a 5 is that every time there was 2, 3 or even 4 groups that had this bad presentation and hadn't used their time well and because of that, I didn't learn anything from their presentations.

Pupil 8

I like having control over myself and what I do. And generally I really don't like when someone or something is telling me what to do, that's really frustrating. So I like the idea but maybe if Frank got in a little more control of the class while we are working at our project. Which I really hope is going to happen next year.

Pupil 9 

I think it's a good idea that you give us freedom and show us that we need to work hard for learn. It's a great way to let us decide how we learn English and what we will work with. It's different compared to the other lesson with the other teachers. But that also one of the reasons why I like is, but some time it can be hard to know what to do.

Pupil 10

I love the idea of giving us some freedom to work on basically whatever we want, because then we actually want to work with what we want, then just being forces to do something that we don't want to do…

Pupil 11

I love it because I would say that I learned not only about English but also about around the world what had happened.

Pupil 12

I think it worked great it gives students freedom so they don't get bored and when that happens they start learning.

Keep up the good work Frank

Pupil 13 

Because there is so much more freedom in the lessons, and it is our responsibility to learn something.

Pupil 14

Because it was intrusting to make project's about something that you do think is intrusting. You are also learning a lot about yourself, how you best can work in groups or just yourself and you are also learning how to make a time schedule over all the thing there have to be done.

Pupil 15

I give this a 5, because it works REALLY good for me, I think this is the best way, I've ever tried to learn English. Because of this freedom you have to learn English, so it's interesting almost all the time. The only bad thing, with this way to work is, that some peoples are not taking it that serious. So there is almost every time someone's project were I was very bored. But yes, for me I think it work's really good, and that's why i gave it 5. 

Thanks for a great year, I really look forward to next year. I've think that this year, was the year I've learn most English, than ever. So many, many, many thanks Frank, you were the best teacher I've ever had.

Pupil 16

Because it was nice to decide, on your own, what you will be working with, though that can be some trouble sometimes when and if you can't come up with anything.

Pupil 17

I really enjoy being able to be more free while working with project like the ones we have worked with, because I feel like it's not as "tight" as if the assignment is more concrete.

I also like i because instead of being given a topic to work with, we can choose more freely. That's nice because we can choose something we think is interesting and actually enjoy writing about.
The only thing not as good, is that sometimes (mostly when beginning a project) it's a little too free. I have (only a few times) found myself being "stuck", meaning that i didn't know what to write about or where to start. Then later i have asked for help and figured it out.

Pupil 18 (new student)

I haven't really worked so much with your way of teaching, but the things I have seen in the 3 week I have been here seems really nice. I do also look forward to getting to know it even more next year.

Autonomy sounds like something that could be a good way to learn stuff because you may feel more like the things you work with is something you like and finds interesting. Personally, I myself like it when there is more kind of structure, but I really wish I had tried to work with autonomy, so I could have a feeling about haw it is for me.

Som du kan se, er de fleste elever meget positive. To udfordringer, som de nævner, er, at det kan være svært at starte et nyt projektforløb og at finde et emne. Det er, fordi eleverne ikke får emnet færdigtygget og leveret af læreren, men i stedet er tvunget til selv at tage ansvar og finde et emne, som både interesserer dem og vil kunne bidrage til deres engelsklæring. Og det andet, som kan være svært, er, at nogle af de andre elevers fremlæggelse kan være mindre interessant. Klassen er ny til autonomi, og jeg bruger tid og energi på at arbejde med formidlingskompetencer (se tidligere blog om samme emne).

Her kan du se de projekter, som er blevet fremlagt i år:

·       Reading Sapiens

·       Ice Hockey USA/Canada

·       Blue lives matter

·       A film about Coca-Cola addiction

·       PowerPoint JC Lee Duggart

·       Walt Disney

·       Making a movie about attractions in England

·       Reading The Fault in our Stars (+ film)

·       Manchester United Prezi

·       Ian Brady, the Moors murderer

·       FBI

·       Korean war 1950's - 2017

·       Writing the first chapters of their first book

·       WWW + Minecraft

·       Liberty and horsemanship

·       Guantanamo

·       Yellowstone Park

·       Religion

·       The Amish

·       Apple

·       Rich and poor USA

·       Arms industry

·       Teenage problems USA

·       The working poor USA

·       Death row/innocent prisoners

·       McDonalds

·       The Unabomber

·       Black lives matter

·       KKK

·       Cyberbullying

·       Conspiracy theories/Illuminata

·       Shooting in Las Vegas

·       Homeless people in USA

·       Women’s rights

·       Jack the Ripper

·       Terror in Manchester

·       Horror Family (https://edition.cnn.com/2018/01/18/us/turpin-family-conditions-inside-house/index.html)

·       Maze Runner

·       Writing and publishing fan fiction

·       Zodiac killer

Og til spørgsmålet, om det virker … Det er tydeligt, at eleverne er positive, og det er jeg også. Jeg har en klasse, hvor stort set alle er meget positive over for læringsformen, og det er naturligvis godt for elevernes motivation. Jeg tror, at det er Edward Deci (motivationsforskeren), der siger i sin bog Why we do what we do, Penguin 1995: ”People want to be agents in their own lives”. (Folk vil agere selv i deres liv). Elevautonomi giver eleverne frihed til agere og til at konstruere deres læring i samarbejde med andre – og så er vi ovre i Vygotsky ...

En anden mindre abstrakt måling på, om det virker, kunne være elevernes karakterer ved 9. klasses prøve. Jeg havde to 9. klasser til mundtlig prøve i år. Den ene klasse endte med et gennemsnit på 10,3 og den anden på 11,3. Begge klasser har jeg dog haft siden henholdsvis 3. og 5. klasse. Sidste gang jeg havde en klasse til skriftligt engelsk (ca. tre år siden), lå snittet på 10,0. Så det lader ikke til at være skadeligt for deres slutkarakterer.

Hvis du synes, at det lyder interessant, vil jeg fortælle mere på Sproglærerforeningens Sprogkonference den 4. april 2019, hvor jeg taler om ”Hvordan får vi alle med?”

God sommer 😊

Målstyret undervisning?

Jeg har fornøjelsen af at holde kurser rundt omkring i landet, hvor jeg møder engagerede lærere, som brænder for deres fag og deres undervisning. Men ofte udtrykker de stor utilfredshed med politikken på deres skole eller i deres kommune.

Mine kurser handler oftest om elevautonomi i engelskundervisningen, dvs. hvor eleverne bestemmer:

1.      Hvad de vil arbejde med.

2.      Hvordan de vil arbejde.

3.      Hvem de vil arbejde med.

4.      Dokumenterer deres egen læring.

5.      I samarbejde med deres kammerater evaluerer deres læring.

De lærere, jeg møder, fortæller mig ofte, at elevautonomi lyder spændende, men deres skoleleder eller kommune har vedtaget, at den enkelte lærer skal kunne dokumentere ét undervisningsmål for hver lektion. Med andre ord: Læreren træder ind ad klassedøren med ét mål, som skal formidles til samtlige elever. For mig giver det associationer til undervisning fra det forrige århundrede – med meget lidt plads til elevdifferentiering.

Dette er efter min mening ikke, hvad der menes med ”Målstyret undervisning”.

Når jeg læser ”Vejledning for faget engelsk”, hæfter jeg mig ved, at ”læreren er proceslederen, der:

- Sætter rammerne

- Skaber et trygt læringsmiljø

- Er sproglig rollemodel for eleverne”

– og at det er:

”Vigtigt, at eleverne er aktive brugere af sproget.”

En lærer, der sætter rammer, giver frihed inden for de rammer.

Et trygt læringsmiljø er kun muligt, hvis den enkelte elev ikke skubbes ud, hvor han/hun ikke kan bunde. Og eleverne kan kun få lov til at bruge sproget, når læreren holder op med at styre det hele.

I mine autonome klasser har vi også målstyret undervisning. Men eleverne sætter målene i samarbejde med mig, ikke det samme mål for hele klassen på en gang, men enkeltvis eller i små grupper.

I denne uge (uge 1/2016) startede undervisningen i mine to 7. klasser med, at eleverne i deres logbøger skulle forholde sig til :

1.      What do you think you need to work with?

2.      How do you learn English best?

3.      What do you want to do to learn English?

Det første spørgsmål skulle eleverne bruge 10 minutter på og skrive resultatet af deres overvejelser i logbøgerne. Så fik klassen ca. 15 minutter til at læse og diskutere trinmålene for 7. og 9. klasse, og jeg svarede på spørgsmål om de ting, de ikke forstod. Her er nogle eksempler på, hvad eleverne skrev:

Elev A

1. I  think need to work more about countries, and facts…

And probably some kind of stories. That might be what i need to work with.

Culture and scienty (society).

2. I learn best by reading and when I work with projects.

Reading english and learn new words to upgrade my language.

In oral English, I just communicate with others (groups).

That could be reading circles.

3. I really want to work in groups, because I think that you learn more with others.

I can comunicate and learn from my classmates.

You can get ideas and give ideas.

I want to work with culture and scienty, also reading circles, and some kind of stories.

Elev B

I think that I need to work with some more culture and different about the English language.

I learn English best when I speak it and when I write it and also when I hear other people speak English.

Some projects about culture and English language.

Elev C

in English I need to learn:

better spelling

retting faster

reading faster 

better languish when I am retting

I learn English best with:

hearing a lot English

talking with people

retting in logbook

and reading in challenge books

Derefter skulle eleverne vælge, hvad de ville arbejde med de næste 6 uger og samtidig fortælle, hvordan lige præcis det valgte emne og den valgte proces ville kunne hjælpe med at indfri et af trinmålene.

Resultatet blev følgende i 7a og 7b.

Emnet står med fed og målene i parentes.

Reading circles – reading Blade by Tim Bowler

Elev A, B, C, D

(Eleven har viden om kombination af teknikker til lytning)

(Eleven kan deltage aktivt i en uforberedt samtale)

(Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer)

(Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster)

Reading circles – reading Blade by Tim Bowler

Elev E,F ,G

 (Eleven kan støtte andre i deres brug af strategier til løsning af kommunikationsproblemer)

(Eleven kan anvende et rimelig præcist og nuanceret ordforråd)

Reading circles – Wolves at the Gate from HIP Publishing

Elev H, I ,J ,K

(Eleven har viden om hjælpemidler til læsning af tekster)

(Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster)

PowerPoint project: Apartheid

Elev L, M , N

(Eleven kan stave med hjælpemidler og sætte tegn)

(Eleven har viden om funktionel grammatik)

(Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster)

A project about ice hockey (USA/Canada)

Elev O , P , Q

(Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund)

A PowerPoint about racism

Elev R, S, T

(Eleven kan skrive med rimelig sproglig præcision)

(Eleven har viden om at søge og strukturere information)

Writing a story and reading

Elev U, V , W

(Eleven har viden om kriterier til valg af sprog og indhold)

Reading – Paper Towns by John Green

Elev X

(Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster)

Reading – Maximum Security by Robert Muchamore

Elev Y

(Eleven kan forstå centrale synspunkter i autentiske tekster)

Video – Life hacks

Elev Z, 1

(Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset formål)

(Eleven har viden om teknikker til at give sammenhængende fremstillinger)

Writing a story

Elev 2, 3

(Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster)

Writing a story – Storybird

Elev 4, 5

(Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster)

PowerPoint about London

Elev 6, 7

(Eleven har viden om at søge og strukturere information)

A story focusing on Gambits

Elev 8, 9

 (Eleven har viden om gambitter til emneskift og til at tage og fastholde ordet)

Det, der var interessant at diskutere i plenum, da alle var færdige, var, hvordan et projekt om det samme emne kunne dække forskellige læringsmål. Det, mine elever gør, er målstyret undervisning. De deler alle ambitionen om at lære engelsk. Ved at de skal forholde sig til trinmålene, ved de, i hvilke retning vi skal. De har sat nogle mål, som passer til dem, og har valgt emner og en proces, som giver mening for dem. I de kommende uger vil eleverne, når de arbejder med deres selvvalgte emner og mål, være aktive brugere af sproget, imens jeg sætter rammerne, skaber et trygt læringsmiljø og er sproglig rollemodel for eleverne.

Dette er målstyret læring med fokus på differentiering. Eleverne arbejder med stof og emner, der er relevante og interessante for dem på et niveau, som passer til den enkeltes forudsætninger. På denne måde får eleverne ejerskab af målene, fordi de er deres mål og ikke lærerens.